Når et ægteskab opløses, kan spørgsmålet om ægtefællebidrag blive et af de mest følsomme og komplekse punkter i skilsmisseprocessen. Bidraget – tidligere kaldet underholdsbidrag – skal sikre, at den økonomisk svagere part får mulighed for at opretholde en rimelig levestandard i en overgangsperiode. Men hvordan vurderer domstolene egentlig, hvem der skal betale, og hvor meget? Her får du et overblik over de vigtigste principper bag vurderingen af behov og betalingsevne.

Hvad er ægtefællebidrag?

Ægtefællebidrag er en økonomisk ydelse, som den ene tidligere ægtefælle kan blive pålagt at betale til den anden efter skilsmisse. Formålet er ikke at udligne indkomstforskelle permanent, men at give den bidragsberettigede tid og mulighed for at etablere sig økonomisk på egen hånd.

Bidraget fastsættes som udgangspunkt for en tidsbegrænset periode – ofte mellem 1 og 10 år – afhængigt af ægteskabets længde, parternes alder, uddannelse og arbejdsmuligheder. I særlige tilfælde kan der fastsættes bidrag uden tidsbegrænsning, men det er sjældent.

Læs også:

Rolige overleveringer mellem hjemmene – sådan skaber I tryghed for jeres barn

Advokat

Overleveringer mellem hjem kan være sårbare øjeblikke for både barn og forældre. Få viden og konkrete råd til, hvordan I som forældre kan skabe stabile rammer, god kommunikation og en tryg overgang, når barnet bevæger sig mellem to hverdage.

Skilsmisse og husdyr: Sådan undgår I konflikter om familiens kæledyr

Advokat

En skilsmisse kan være svær – især når familiens hund, kat eller kanin også er en del af bruddet. Få gode råd til, hvordan I håndterer kæledyrets fremtid med respekt, omtanke og færrest mulige konflikter.

Testamente og samliv: Sådan sikrer du din samlever juridisk gennem arv

Advokat

Mange samlevende tror, at de automatisk arver hinanden – men uden et testamente står din samlever uden juridiske rettigheder. Læs, hvordan du med enkle tiltag kan sikre din partner og skabe ro om fremtiden.

Digital kærlighed: Sådan kan teknologi forenkle ægteskabets juridiske processer

Advokat

Digitale løsninger gør det lettere at håndtere ægteskabets juridiske sider – fra ægtepagt og fælles økonomi til skilsmisse og forældremyndighed. Artiklen ser på, hvordan teknologi kan skabe mere gennemsigtighed, spare tid og mindske stress i livets store beslutninger.

Behovsvurderingen – kan den ene ikke klare sig selv?

Domstolene og Familieretshuset vurderer først, om der overhovedet er et behov for bidrag. Det betyder, at den part, der søger bidrag, skal kunne dokumentere, at vedkommende ikke kan forsørge sig selv på rimelig vis.

Der ses blandt andet på:

• Indkomst og formue – Har den pågældende en løn, pension eller opsparing, der kan dække udgifterne?
• Uddannelse og erhvervserfaring – Er der realistiske muligheder for at finde arbejde eller øge indkomsten?
• Helbred og alder – Kan sygdom, alder eller andre forhold begrænse evnen til at forsørge sig selv?
• Ægteskabets varighed og rollefordeling – Har den ene part fx været hjemmegående i mange år for at tage sig af børn og husholdning, kan det tale for et bidrag.

Behovsvurderingen handler altså ikke kun om tal, men også om livssituation og rimelighed.

Betalingsevnen – kan den anden betale?

Selv hvis der er et behov, skal der også være betalingsevne hos den anden part. Domstolene ser på, om den tidligere ægtefælle har økonomisk overskud til at betale bidrag uden selv at komme i urimelig knibe.

Her indgår faktorer som:

• Indkomstniveau – Løn, bonus, pension og andre faste indtægter.
• Faste udgifter – Husleje, lån, forsørgelsespligt over for børn og andre nødvendige udgifter.
• Levestandard – Der skal være en rimelig balance, så ingen af parterne stilles urimeligt ringe.

Hvis betalingsevnen er begrænset, kan bidraget nedsættes eller helt bortfalde, selvom der er et behov hos den anden part.

Hvor meget fastsættes bidraget til?

Der findes ingen fast tabel for ægtefællebidrag, men som tommelfingerregel ligger bidraget ofte på et niveau, der bringer den bidragsberettigede op på en rimelig, men ikke luksuriøs, levestandard. Familieretshuset og domstolene foretager en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

I praksis kan bidraget fastsættes som et månedligt beløb, der reguleres årligt efter prisudviklingen. Parterne kan også selv indgå aftale om bidragets størrelse og varighed, hvis de kan blive enige.

Hvor længe varer bidragspligten?

Varigheden afhænger af ægteskabets længde og parternes situation. Et kort ægteskab på få år vil sjældent føre til bidrag i mere end et par år, mens et langt ægteskab, hvor den ene part har været uden for arbejdsmarkedet i mange år, kan føre til en længere periode.

Som udgangspunkt fastsættes bidraget tidsbegrænset, men i særlige tilfælde – fx ved sygdom eller meget langvarige ægteskaber – kan der fastsættes bidrag uden tidsbegrænsning. Det kan dog altid ændres, hvis forholdene ændrer sig væsentligt.

Ændring og ophør af bidrag

Ægtefællebidrag kan ændres, hvis der sker væsentlige ændringer i parternes økonomiske forhold. Hvis den bidragsberettigede fx får nyt arbejde eller højere indkomst, kan bidraget nedsættes eller bortfalde. Omvendt kan det forhøjes, hvis den betalende part får markant bedre økonomi.

Bidraget ophører automatisk, hvis den bidragsberettigede gifter sig igen, eller når den fastsatte periode udløber.

En balance mellem retfærdighed og realisme

Domstolenes vurdering af ægtefællebidrag handler i sidste ende om at finde en rimelig balance. Bidraget skal hverken være en livslang forsørgelse eller en symbolsk gestus, men et redskab til at skabe økonomisk stabilitet i en overgangsperiode.

For mange par kan det være en hjælp at søge rådgivning – enten hos en advokat med speciale i familieret eller gennem Familieretshuset – for at få klarhed over, hvad der er realistisk og retfærdigt i netop deres situation.