Når forældre går fra hinanden, er det som udgangspunkt med fælles forældremyndighed. Det betyder, at begge forældre har ret og pligt til at træffe vigtige beslutninger om barnets liv – for eksempel valg af skole, religion og bopæl. Men i nogle tilfælde fungerer samarbejdet ikke, og den ene forælder ønsker at få eneforældremyndighed. Processen kan virke både følelsesmæssigt og juridisk kompleks, men med den rette viden kan du bedre forstå, hvordan den foregår – og hvad der skal til for at få ændret forældremyndigheden.

Hvad betyder eneforældremyndighed?

Eneforældremyndighed betyder, at kun én forælder har den juridiske ret til at træffe beslutninger om barnets forhold. Den anden forælder bevarer som regel samvær med barnet, men mister indflydelsen på de store beslutninger.

Det er vigtigt at skelne mellem forældremyndighed og samvær. Eneforældremyndighed handler om beslutningskompetence, mens samvær handler om, hvor meget tid barnet tilbringer med hver forælder. Selv hvis den ene får eneforældremyndighed, kan den anden stadig have ret til samvær – medmindre der er særlige grunde til at begrænse det.

Hvornår kan man søge om eneforældremyndighed?

Familieretshuset og domstolene lægger vægt på, hvad der er bedst for barnet. Eneforældremyndighed gives derfor kun, hvis samarbejdet mellem forældrene er så konfliktfyldt, at det skader barnet, eller hvis den ene forælder ikke er i stand til at varetage barnets tarv.

Typiske grunde kan være:

• Vedvarende og alvorlige konflikter, der gør fælles beslutninger umulige.
• Manglende kontakt eller interesse fra den ene forælder.
• Misbrug, vold eller psykisk ustabilitet hos den ene forælder.
• Flytning til udlandet, hvor fælles forældremyndighed ikke kan fungere i praksis.

Det er ikke nok, at forældrene blot er uenige eller har svært ved at samarbejde – der skal være tale om forhold, der påvirker barnets trivsel.

Sådan starter processen

Hvis du ønsker at få eneforældremyndighed, skal du starte med at indgive en anmodning til Familieretshuset. Det kan gøres digitalt via borger.dk. Her skal du beskrive, hvorfor du mener, at fælles forældremyndighed ikke længere er til barnets bedste.

Familieretshuset vurderer derefter, hvordan sagen skal behandles. I mange tilfælde forsøger man først at finde en løsning gennem rådgivning eller konfliktmægling, hvor begge forældre deltager. Målet er at se, om samarbejdet kan forbedres, så fælles forældremyndighed kan fortsætte.

Hvis det ikke lykkes, kan sagen blive sendt videre til Familieretten, som træffer den endelige afgørelse.

Familierettens rolle

Når sagen når retten, vurderer dommeren alle relevante oplysninger: forældrenes samarbejdsevne, barnets trivsel, eventuelle udtalelser fra skole, institution eller børnesagkyndige, og i nogle tilfælde barnets egen mening – afhængigt af alder og modenhed.

Retten kan beslutte:

• At den ene forælder får eneforældremyndighed.
• At forældrene fortsat skal have fælles forældremyndighed.
• I sjældne tilfælde, at barnet skal have en værge, hvis ingen af forældrene vurderes egnede.

Afgørelsen træffes altid ud fra, hvad der vurderes at være barnets bedste – ikke forældrenes ønsker.

Hvad betyder afgørelsen i praksis?

Hvis du får eneforældremyndighed, betyder det, at du alene kan:

• Bestemme barnets bopæl.
• Vælge skole, daginstitution og læge.
• Træffe beslutninger om pas, religion og større helbredsmæssige forhold.

Den anden forælder har dog stadig ret til at blive informeret om barnets forhold og kan fortsat have samvær, medmindre retten beslutter andet.

Hvis du ikke får medhold, fortsætter den fælles forældremyndighed, og I skal fortsat samarbejde om de store beslutninger.

Læs også:

Rolige overleveringer mellem hjemmene – sådan skaber I tryghed for jeres barn

Advokat

Overleveringer mellem hjem kan være sårbare øjeblikke for både barn og forældre. Få viden og konkrete råd til, hvordan I som forældre kan skabe stabile rammer, god kommunikation og en tryg overgang, når barnet bevæger sig mellem to hverdage.

Skilsmisse og husdyr: Sådan undgår I konflikter om familiens kæledyr

Advokat

En skilsmisse kan være svær – især når familiens hund, kat eller kanin også er en del af bruddet. Få gode råd til, hvordan I håndterer kæledyrets fremtid med respekt, omtanke og færrest mulige konflikter.

Testamente og samliv: Sådan sikrer du din samlever juridisk gennem arv

Advokat

Mange samlevende tror, at de automatisk arver hinanden – men uden et testamente står din samlever uden juridiske rettigheder. Læs, hvordan du med enkle tiltag kan sikre din partner og skabe ro om fremtiden.

Digital kærlighed: Sådan kan teknologi forenkle ægteskabets juridiske processer

Advokat

Digitale løsninger gør det lettere at håndtere ægteskabets juridiske sider – fra ægtepagt og fælles økonomi til skilsmisse og forældremyndighed. Artiklen ser på, hvordan teknologi kan skabe mere gennemsigtighed, spare tid og mindske stress i livets store beslutninger.

Barnets perspektiv

I sager om forældremyndighed spiller barnets stemme en vigtig rolle. Børn over 10 år bliver som regel hørt af en børnesagkyndig, og deres mening indgår som en del af vurderingen. Det betyder ikke, at barnet selv bestemmer, men at dets oplevelse af situationen tages alvorligt.

Det er vigtigt, at barnet ikke bliver presset til at tage parti. Familieretshuset og retten lægger vægt på, at barnet beskyttes mod loyalitetskonflikter.

Gode råd, hvis du overvejer at søge eneforældremyndighed

• Søg rådgivning tidligt. En advokat med speciale i familieret kan hjælpe dig med at vurdere, om der er grundlag for en sag.
• Dokumentér samarbejdet. Notér episoder, hvor samarbejdet ikke fungerer, og gem relevant korrespondance.
• Fokusér på barnet. Retten ser positivt på forældre, der sætter barnets behov over egne konflikter.
• Vær realistisk. Eneforældremyndighed gives kun, når det er nødvendigt – ikke som en “sejr” i en konflikt.

En beslutning med store konsekvenser

At søge om eneforældremyndighed er en alvorlig beslutning, der påvirker både barnet og relationen mellem forældrene. For nogle familier er det den bedste løsning, fordi det skaber ro og stabilitet. For andre kan det være bedre at arbejde på at forbedre samarbejdet.

Uanset udfaldet er det vigtigt at huske, at målet altid bør være det samme: at barnet får trygge rammer og mulighed for at have en god relation til begge sine forældre.